Vilkår for brug og leje af Sløjfens lokaler

Lokaletakster 2012.
Foreninger i Favrskov kommune, der er etableret i henhold til folkeoplysningslovens bestemmelser, kan låne lokaler uden beregning.

Sløjfen2

Booking foregår efter ”først til mølle” princippet, dog kan faste, periodiske bookinger i nogle tilfælde skulle vige for enkeltstående booking.

Opstilling og oprydning

I mødelokalerne er borde og stole opstillet, så de passer til de flestes behov.
Ønsker du en anden opstilling i mødelokalerne, eller skal du bruge stole og borde i Lilleåsalen, kan de hentes i depotet overfor indgangen til Lilleåsalen. Lokalerne skal afleveres med standardopstilling af borde og stole – oversigt findes i lokalet. Lilleåsalen skal være ryddet.

Vi kan også stille op og tage ned for dig. Det koster 200 kr. pr. forbrugt time. Betaling aftales i forbindelse med lokalereservationen. Lokalerne skal efterlades klar til de næste gæster og med den bordopstilling, der er afbildet på tegningen i lokalet, ellers kan der kræves gebyr for oprydning og evt. ekstra rengøring

Udstyr

Vi har whiteboard, flip-over, lærred, overhead og projektor. Se også faciliteter og udstyr. Brug af disse hjælpemidler skal anføres/aftales ved booking.

Afbestilling

Ved afbestilling mindre end to måneder før arrangementets afholdelse, beregnes et afbestillingsgebyr på 25% af den bekræftede pris. Ved afbestilling mindre end en måned før er afbestillingsgebyret 50% af den bekræftede pris.
Ved afbestilling forstås annullering, reduktion, afkortning, omplacering o. lign. væsentlige ændringer i forhold til ordrebekræftelsen.

Forplejning

Forplejning bestilles hos Café Sløjfen på telefon 22 74 60 33.




Handlinger tilknyttet webside